Kære medlemmer af NBK-Amager
Bestyrelsen har i et forsøg på at forbedre de økonomiske rammer for NBK-Amager til glæde og gavn for medlemmerne, besluttet at bede medlemmerne
om hjælp til at skaffe sponsorer til vores skilte i Vestamagerhallen.
Bestyrelsen vil honorere hvert medlem, der skaffer en sponsor til et skilt med et gavekort på 700 kr. til Fields. Én aftale = Èt gavekort.
To aftaler = To gavekort
Skiltene måler ca. 2 meter i bredden og 1 meter i højden, og de(t) stilles til rådighed af NBK-Amager. NBK-Amager har et samarbejde med A´sign
i Kirstinehøj omkring produktionen af print/dekoration og montering på skilte(t)
Prisen for en 2-årig aftale er 3.000 kr. inkl. moms. Sponsor afholder omkostninger til print/dekoration og montering på skilte(t).
Det er meget vigtigt at I gør opmærksom på, at Tårnby Kommune skal godkende sponsor ud fra et sæt regler omkring etik.
Bestyrelsen gør kraftigt opmærksom på, at det er ulovligt at sende emails ud til virksomheder og spørge om økonomisk støtte i form af sponsorater
uden forudgående accecpt fra virksomheden.
Såfremt I har brug for lidt materiale, som I kan sende til den kontakt, I har hos en mulig sponsor, så skal I kontakte næstformand i NBK-Amager
Torben Dill på email naestformand@nbk-amager.dk
Det vil ligeledes være Torben Dill, der indgår aftalen med den nye sponsor.
Der er allerede taget kontakt til de nuværende sponsorer, så venligst undlad at tage kontakt til dem. Bestyrelsen er også bekendt med, at
initiativrige medlemmer allerede har taget kontakt til Ismageriet på Kongelundsvej samt Barbara Maria (smykkebutik på Kongevejen i Dragør)
Vi ser frem til at høre fra jer og se nogle nye sponsorer på endevæggene i Vestamagerhallen
Mvh.
Bestyrelsen