NBK's badmintonspillere ligger ikke på den lade side blot fordi badmintonsæsonen er slut. Mange svinger golfkøller i det dejlige forårsvejr i stedet for ketcher. En del af vores medlemmer spiller nemlig også golf - de fleste i Dragør Golfklub.
Derfor har Torben F. Thorsen i flere år været initiativtager til, at afvikle NBK Golf Cup på Dragør Golfklubs bane.
Igen i år er der afviklet en forårsmatch, som fandt sted søndag d. 1. juni 2014, med deltagelse af 21 NBK'ere.
Der blev præsteret fint golfspil i det flotte forårsvejr med efterfølgende spisning og præmieoverrækkelse i klubhuset.
Vinder af damerækken blev Lis Dahlquist, mens én af de "nye", Søren Bagger, tog sig af herrerækken.
Torben har lovet at arrangere en efterårsmatch i september måned, hvor alle med garanti stiller op igen, ligesom nye NBK'ere, som også dyrker golfsporten er meget velkomne til at deltage i arrangementet.
CustomValidator